De fleste artister (hvis ikke alle!) har et ønske om at lave et nummer, som bliver en ørehænger – et hit. Men hvordan gør man det?

Vi har spurgt DJ og producer, Kongsted, og singer-songwriter, NOAH, om hvordan de lavede deres tracks ‘Gimme Love’ og ‘Kære Mor’. De to erfarne musikere er en del af den nøje udvalgte jury, som skal finde den næste hitmaker og dermed modtageren af Spinnup Legatet 2017.

Se med i videoerne nedenfor og bliv inspireret! Det kan være, du kommer til at stå bag det næste store hit?

 

 

Det er ikke så unormalt, at man på et eller andet tidspunkt rammer muren, når man er igang med at lave musik. Det kan være enormt frustrerende og demotiverende og medføre, at man simpelthen til sidst dropper at få færdiggjort det nummer, man er igang med.

Til dét, har Kongsted og NOAH også nogle gode råd, så man kan komme videre i den kreative process!

 

Vi vil meget gerne høre dit bud på et hit! Hvis du uploader inden d. 27. november, kan det være, du bliver modtageren af Legatet 2017. Læs mere om legatet på www.spinnup.dk.