Featured Artist

JAMIE TALBOT ER MÅNEDENS SPINNUP-ARTIST

Hver måned udvælger Spinnup Danmark ”månedens Spinnup-artist” i samarbejde med de danske Spinnup-scouts! Månedens Spinnup-artist får lidt ekstra love og opmærksomhed, så vi kan lære artisten og musikken bedre at kende!

Jamie Talbot – pop med ægte indlevelse!

Jamie Talbot er månedens Spinnup artist! Talbot laver storladen pop med ægte indlevelse. Hans nyeste single ’Before We Drown’ er produceret af hit-produceren Hedegaard, og det var særligt de episke elementer i singlen, der fangede scouten Rasmus opmærksomhed:

“Når man kaster sig ud i at lave et følelsesladet popnummer som dette, skal indlevelsen være god, ellers kan det let komme til at lyde overfladisk. Derfor er det væsentligt at artisten kan relatere til emnet og gøre det personligt, hvilket jeg synes at Jamie lykkes rigtig godt med i dette nummer.” Rasmus Elvin König – Spinnup Scout

Indlevelsen kommer naturligt for Talbot, der selv siger, at sang er hans primære instrument. I ‘Before We Drown’ ser vi også hvor alsidig en stemme han har; der er nemlig både plads til det sårbare og følelsesladede i versene – mens der i omkvædet er masser af power!
Lyt til Before We Drown lige her:

Teamer op med Hedegaard

I 2018 deltog Jamie Talbot i X-factor. Udover en flot andenplads fik Talbot også kontakt til den danske DJ og hitproducer Hedegaard, der nu er blevet en stærk partner in crime. Det er nemlig Hedegaard, der står bag produktionen til Before We Drown.

“Det var faktisk i Aalborg under X-Factor, at jeg mødte Rasmus Hedegaard. Jeg var super heldig med, at han var vild med det jeg lavede – og det viste sig at vi har vildt god kemi. Vi har haft en del sessions siden, bl.a. med ”Before we drown”. Jamie Talbot – Månedens Spinnup Artist

Samarbejdet med Hedegaard er også noget vores scout bed særligt mærke i:

Da jeg læste at produktionen blandt andre var signeret Rasmus Hedegaard, var min første tanke at nummeret ville bære præg af mange elektroniske elementer og højt tempo, men det viste sig at være næsten udelukkende akustisk, ret enkelt og forholdsvist stille og roligt. Det er lidt atypisk for Hedegaard, men fungerer rigtig godt i dette tilfælde“ – Rasmus Elvin König

Flere singler på vej!

I 2019 kommer vi til at høre meget mere til Jamie Talbot; planen er nemlig at udgive flere singler i løbet af året! Jamie ønsker derudover at udforske flere forskellige genrer – så der er masser af overraskelser i vente.

“Min lyd har mange facetter og jeg kan nok ikke puttes i en bestemt boks. Jeg nyder virkelig det bedste af alle genrer, og det bærer min egen musik også præg af, så du ved aldrig hvad det næste bliver fra mig” Jamie Talbot – Månedens Spinnup Artist

Vi glæder os til meget mere musik –  og så krydser vi fingre for, at vi får mulighed for at opleve Jamie Talbot live i 2019. Det vil vi nemlig ret gerne!

 

Følg Jamie Talbot lige her

Facebook

Instagram