Featured Artist

ATHINA ER MÅNEDENS SPINNUP-ARTIST

Hver måned udvælger Spinnup Danmark ”månedens Spinnup-artist” i samarbejde med de danske Spinnup-scouts! Månedens Spinnup-artist får lidt ekstra love og opmærksomhed, så vi kan lære artisten og musikken bedre at kende!

 

Athina – sfærisk, melankoli med temprement

Denne måneds Spinnup-artist er Athina med debutsinglen ‘Stay’. Athina beskriver sit lydunivers som ”Sfærisk art-pop, der forener nordisk melankoli med sydlandsk temperament” (Athina, Månedens Spinnup Artist)
Musikken er personlig, og bunder i inspiration fundet i forskellige lande, relationer og kontraster hun møder på sin vej. Musikken bliver også til forskellige steder – helt fra Nørrebro til Grækenland:

“Mange af mine sange er skrevet i min seng, men der er også flere der er skrevet ved vandet i Grækenland” (Athina, Månedens Spinnup Artist)

Det er netop også ved vandet i Grækenland, at musikvideoen til Athinas debutsingle er optaget! Du kan se musikvideoen nederst i artiklen.

Det skal mærkes i øjenkrogen eller hofterne

Det er Spinnup-scout Nanna Mejer Sørensen, som har udvalgt Athina denne måned. Ifølge Nanna viser Athina med singlen Stay, at hun har sans for at skrive om emner, de fleste kan relatere til:

Hun formår at kombinere en relativt simpel tekst, der beskriver en følelse, de fleste af os kan relatere til, med en sårbar, musikalsk nerve.” (Nanna Mejer Sørensen, Spinnuo Scout)

Singlen Stay handler ifølge Athina om at miste sig selv, men alligevel stole på, at man lander på fødderne et nyt og bedre sted.

 “Selvom man endnu ikke ved, hvor det sted er. Meget kort sagt, så handler den om transformation, perioden der finder sted mellem det gamle og det nye.” (Athina, Månedens Spinnup Artist)

Athina laver altså musik der kan mærkes – og Athinas tilgang til sangskrivningen har også særlige kriterier:

“Enten skal jeg kunne mærke den i øjenkrogen eller i mine hofter.” (Athina, Månedens Spinnup Artist)

Om det er hofter der bevæger sig, eller en tåre i øjenkrogen, så sætter musikken gang i vores følelser. Det er også det storladne element i ATHINA’s musik, der har fået scouten Nannas opmærksomhed.

Jeg har en generel svaghed for det storladne, og i ATHINA’s debutsingle ’Stay’ bygger det sig op undervejs i tracket og giver lytteren forløsning hen imod slutningen. ATHINA har begået et følsomt, art-poppet efterårstrack, som man kan svøbe sig i som en lun uldjakke i de kolde måneder” (Nanna Mejer Sørensen, Spinnup Scout)

Her hos Spinnup er vi meget enige, og vi indrømmer gerne at vi allerede har tracket på vores chill-lister!

Drømmer om udlandet

Athina har for kort tid siden spillet til et FN-arrangement i New York. Byen gav hende en masse ny energi og inspiration, som Athina nu bruger til at skabe ny musik. Hun håber, at folk kan bruge hendes musik til at føle sig forstået. Spørger man nærmere ind til sangerindens fremtidsdrømme, retter Athina blikket mod udlandet:

“Jeg håber meget på, at få folk til at føle sig forstået når de hører min musik. Og så drømmer jeg om at slå igennem i udlandet. Og at spille på Roskilde festival selvfølgelig!” (Athina, Månedens Spinnup Artist)

Vi vil elske at se Athina på Roskilde! Indtil videre kan vi nyde hendes single Stay.

Tilføj tracket på Spotify – og se den flotte musikvideo!